My Writings. My Thoughts.
Signe
// februar 3rd, 2010 // No Comments » // Ikke kategoriseret
Billeder fra mit photoshoot med modellen, Signe.
“Bridge in HDR”
// januar 12th, 2010 // 4 Comments » // Ikke kategoriseret
Min ide med billedet var faktisk i farver, nærmere betegnet i cross-processing. Det hele begyndte med, at jeg ville lave lidt HDR billeder (High Dynamic Range) af den lokale bro og samtidigt teste mit 10-24mm vidvinkel-objektiv på 15mm. Så langt så godt.. Jeg er faktisk ret godt tilfreds med kompositionen, men da jeg kom hjem og læste mine billeder ind i RAW konverteren (Adobe Lightroom), måtte jeg til min store ærgrelse konstatere, at der var sluppet “falsk lys” igennem søgeren under de lidt længere eksponeringer. Resultatet var derfor ikke som jeg ønskede det. Jeg kan godt redigere “fænomenet” og farverne væk, men det vil tage mig et par timer og det synes jeg ikke jeg vil bruge på nuværende tidspunkt, så hellere præsentere kompositionen i et solidt sort/hvid billede og komme videre til næste udfordring :)
Detaljer:
Billedet består af 5 eksponeringer med et blændestop i forskel (-2, -1, 0, +1, +2), de er herefter konverteret via Photomatix til JPEG (ren dovenskab, da det i tiff ofte tager en halv krig at sætte dem sammen og jeg bruger endda Intel i7 CPU!..). JPEG filen har jeg dernæst hevet over i Adobe Photoshop og konverteret til sort/hvid med et plug-in (Silver Efex Pro, standard indstilling).
Jeg har dernæst justeret lidt manuelt med <Levels> (CTRL+L) og justeret kontrast og lys lidt mere. Billedet er herefter beskåret til net-brug og gemt via “Save for web”.
Hvad synes du?.. :)
(Note: I løbet af denne uge vil jeg skrive en lille guide til hvordan man kommer i gang med portrætfotografering af mennesker.)
“Cold & Dark Forrest”
// januar 3rd, 2010 // 4 Comments » // Ikke kategoriseret
Jeg benyttede lejligheden til forleden dag, at teste min nye Nikon 10-24mm vidvinkel zoom, da familien og jeg skulle ud i naturen. :) Jeg har altid holdt meget af vidvinkel og helst så meget som muligt. Det fede ved 10-24′eren er at den giver mig svarende til 15mm på Nikon D300s sensoren (10mm x 1.5 = 15mm). Lad det være sagt med det samme, den optik kommer ikke ret meget længere end de 10mm (15mm) når jeg fotografere med den. :) Det giver nogle helt fantastiske billeder og dimensioner på den brændvidde.
Jeg kastede mig straks ud i en klasiker og skød nogle billeder af den bare og kolde skov. Billedet er ikke beskåret, men justeret i Adobe Lightroom, hvor det er blevet desatureret for farve. Herefter har jeg justeret lidt mellem fill-light, recovery, blacks og exposure. Herefter har jeg gemt billeder som TIFF fil og hentet det over i Adobe Photoshop. Her har jeg tilføjet en lidt koldere tone, justeret med levels samt øget kontrasten lidt mere.
Til sidst er billedet blevet tilføjet “Smart Sharpen”, værdi 25. (Husk altid at give dine billeder ekstra skarphed når de er reduceret i størrelse, klar til brug på nettet).
Jeg har valgt at give det titlen “Cold & Dark Forrest”.
Hvad synes du?.. :)
